Salgs- og passagesystem
Bording Datas salgs- og passagesystem henvender sig til virksomheder, der leverer passager, befordringstransporter, overfarter, forlystelser og oplevelser typisk suppleret med fysiske vareprodukter.
Systemet kan anvendes i forbindelse ved broer, vejstrækninger, færgeruter eller andre trafikale betalingsanlæg. Herudover er systemet velegnet til forlystelsesparker, feriecentre, ressorts, events-, kultur-, sports- og oplevelsescentre, seværdigheder samt andre lokaliteter, hvor kunden har mulighed for at købe adgangsbillet, ophold, tur-pas eller enkeltvis forlystelser samt mere fysiske varekøb i kiosker, butikker, barer, cafeterier og restauranter.
Systemet understøtter alle former for betalinger og håndterer forskellig valuta. Ud over naturligvis kontanter, dankort og kreditkort kan betaling foretages via forudbetalte kombinationsbilletter eller kundekort, hvor priser og afregningsmetode og betalingsvilkår kan varieres i forhold til forskellige kundegrupper og abonnementsordninger.
Identifikation af billet, adgangstegn, abonnementstype og kunden kan foretages via traditionelle billetter og kort evt. påført stregkode eller magnetstribe, men også via chipkort, brobizz eller lignende elektronisk enhed.
Passage, billettering og anden registrering kan foretages ekspedientbemandet, men i høj grad også ubemandet ved selvbetjeningsautomater, tælleapparater og andre ubetjente elektroniske adgangsanlæg.
Desuden understøtter systemet en række services, der kan tilgås af kunder og samarbejdspartnere via Internettet.
Salgs- og passagesystemet kan leveres som en totalintegreret løsning, hvor kundens passage, brug af forlystelser og varekøb automatisk kontrolleres, journaliseres og bogføres debitor- og finansregnskabet samt for fysiske varer også i lagersystemet.
Systemet håndterer både anonyme kunder og kendte abonnements- og aftalekunder. Anonyme kunder kan gøre brug af forud købte billetter, vouchers eller andre adgangstegn og betale kontant, med dankort eller kreditselskabsadministreret kort. Registrerede abonnements- og aftalekunder identificeres, kontrolleres, registreres og afregnes i overensstemmelse med de aftalte vilkår. Systemets CRM-modul varetager marketingfunktioner såsom salgsrapporter og analyser, kampagneplanlægning og direct marketing.