Forbedringer i NAV 5.0 SP1
Microsoft har nemlig lyttet til brugerne: SP1 til Dynamics NAV 5,0 indeholder mange store forbedringer.
SP.1 indeholder en mængde optimeringer og ændringer for virksomheder, der benytter en Microsoft SQL Server i stedet for en NAV Classic Server. Microsoft har forbedret flow field teknologien (SIFT teknologien), hvilket betyder, at flow fields nu er implementeret som ”Dynamic Views” i SQL Serveren, hvor det tidligere var tabeller. ”Dynamic Views” kræver ikke så mange ressourcer til vedligeholdelse, som de tidligere tabeller gjorde, og dermed øges indsættelses– og ændringshastighederne med en forbedring af den generelle performance af Dynamics NAV på SQL Server til følge.
Forbedringer øger funktionaliteten
Microsoft har rettet alle kendte fejl i NAV 5.0 og har blandt andet øget mulighederne for egen opsætning. Brugerne kan nu vælge om bogføringsdatoen skal indsættes på bilag eller om arbejdsdatoen skal være blank. Denne fleksibilitet var tidligere et element, man var henvist til at få sin partner til at udvikle.
Traditionelt giver ændringer i standardsystemet desuden ekstra arbejde ved efterfølgende opgraderinger. Det er nu ikke længere nødvendigt.
NAV har fået Dynamics Mobile
Ikke uvæsentligt for salgskonsulenter og virksomheder med behov for stor mobilitet hos medarbejderne er Dynamics Mobile tilknyttet NAV 5.0. For seks måneder siden blev Dynamics Mobile frigivet til Dynamics AX. Dynamics NAV kan nu benyttes fra mobiltelefoner eller PDA’er både connected/disconneted. Dette er en kraftig forbedring af NAV og udvider mulighederne for virksomheders brug af NAV, for eksempel i forbindelse med salgsmedarbejdere i marken.
For produktionsvirksomheder er der også interessante forbedringer i SP1. Microsoft har redesignet behovsberegningen i produktionsstyringsmodulet, og forbedret brugerfladen. Med disse ændringer gør det betydelig lettere, mere effektivt og korrekt at udregne materialebehovet ved produktionen.