En af Danmarks største
handelsskoler Niels Brock i København har godt 5.700 årselever og 100 ansatte, hvilket er ca. 17000 cpr. nr. og 450 ansatte, der årligt skal modtage information fra skolen. Dermed skal handelsskolen håndtere et massivt informationsflow til elever, lærere og andre eksterne partnere. I løbet af et år bliver det til over
100.000 breve. I 2008 havde Niels Brock et stort ønske om at effektivisere deres eksterne korrespondance og optimere de interne arbejdsprocesser. Løsningen blev Doc2Mail®.
Når Doc2Mail® er fuldt implementeret håndterer løsningen udsendelse af elevernes karakterer, lærernes timeoversigt og andre breve fra Microsoft Dynamics NAV, Uni-C’s EASY og andre interne systemer. Det vil betyde en besparelse på 2/3 af de nuværende forsendelsesomkostninger, svarende til tæt på 1. mio. kr.
For de ansatte hos Niels Brock er det således slut med at stoppe kuverter, frankere og bærer brevene til postkassen. Med Bordings hjælp får Niels Brock automatiseret og effektiviseret deres eksterne korrespondance og de interne arbejdsprocesser. Derved bliver de ansattes tid frigivet til at koncentrere sig om deres kerneydelse – undervisning af handelsskoleelever.
Spar papiret og spar flere penge
Der er yderligere besparelser at hente for Niels Brock, hvis modtageren er tilmeldt e-Boks. Helt præcis kan der hentes yderligere besparelse på godt 3 kr. pr. brev, som i stedet lægges i e-Boks i stedet for en almindelig postkasse.
Doc2Mail® var løsningen
Doc2Mail® er en klient/server løsninger, der varetager printning, kuvertering, frankering og forsendelse via KMD’s printcentral. Lærerne eller ansatte i administrationen skriver som hidtil brevet i det pågældende system, men i stedet for at printe og kuvertere dokumentet, sendes det direkte til Doc2Mail®.