ViKING programmel vedligeholdelse
Bording Data foretager en løbende udvikling af ViKING programmellet. Denne udvikling tilfører systemet ny funktionalitet, som stilles til rådighed for de kunder, der har en ViKING programmel vedligeholdelsesaftale.
I så tilfælde får man typisk den nye funktionalitet leveret som en del af en ny ViKING version. Det understreges, at al tidligere funktionalitet naturligvis er bibeholdt eller eventuelt forbedret i den ny version, ligesom alle individuelle opsætninger fortsat vil være gældende efter opdatering af den ny version.
Der betales ikke for den ny version, men alene for det arbejde, som Bording Data udfører i forbindelse med selve opdateringen.
Bording Data’s ViKING udvikling foretages således, at systemet såvel er fremad- som bagudkompatibelt, hvorfor det ikke er nødvendigt at installere enhver ny version. Ligeledes sikres, at forskellige ViKING versioner kan sameksistere på kasseterminalerne i butikken og på tværs af butikker i en butikskæde, idet det i store butikskæder i praksis ikke kan lade sig gøre (eller er forsvarligt) at opdatere alle butikker samtidig.
Kompatibiliteten gælder også kommunikation og integration til centrale systemer eller andre systemer i butikken.