Bording koncernen overtager 51% af aktierne i den svenske kommunikationsvirksomhed MAILIT AB.
MAILIT [1] arbejder blandt andet med digitale løsninger, kampagner og responshåndtering og omsætter for ca. 30 mio. svenske kroner om året og ca. 25 ansatte. Siden administrerende direktør Lars Nilssons overtagelse i 2004 har virksomheden været igennem en stor omstilling og udvikling. MAILIT karakteriseres i dag som en betydningsfuld leverandør af kampagner og digitaltryk til en række store svenske og skandinaviske virksomheder.
Med aktiekøbet fortsætter F.E. Bording sin strategi om at opkøbe virksomheder med specialkompetencer, der skaber vækst samt forstærker Bording koncernens eksisterende forretning. MAILIT udmærker sig ved sine digitale systemer og sin position inden for digital kommunikation, og det forventes, at overtagelsen af MAILIT vil supplere Bordings svenske Direct Mail satsning.
De øvrige aktier i MAILIT ejes af Lars Nilsson, der fortsætter som administrerende direktør.
Ifølge aftale mellem parterne oplyses købesummen ikke.
Aktiekøbet forventes fra 2008 at bidrage positivt til Bording koncernens omsætning. Det vil dog ikke få nogen resultateffekt før 2009, hvor MAILIT forventer at skabe positive resultater gennem nye løsninger og samarbejdet med Bording-koncernen.
Med venlig hilsen
F.E. Bording A/S
Hans Terp
Adm. direktør
Kontaktperson: Adm. direktør Hans Terp, tlf. 70 11 50 11.
Links:
[1] http://www.mailit.se